Ifølge rådgiver og stilhedsekspert Bastian Overgaard er det positivt, at stilhed vinder frem netop nu.

– Vi er ved at brænde sammen af al den støj og alle de distraktioner, som vi har skabt i det her samfund. Og al den støj påvirker risikoen for kræft og stress og forstyrrer vores evne til koncentration og indlæring, siger han.

Bastian Overgaard arbejder til daglig med at implementere mere stilhed på de danske arbejdspladser. Han understreger, at det ikke kræver komplicerede øvelser i mindfulness eller særprægede yogastillinger at få glæde af stilheden. Blot ved at indlægge stilhedspauser på et minut i starten og slutningen af et møde, kan man opnå øget effektivitet, lyder hans erfaring.

– Stilhed har i sig selv en virkelig stærk effekt. Vi behøver ikke at skulle noget mentalt eller være til stede i nuet og den slags. Vi skal simpelthen bare holde kæft sammen, siger han.

DR 8/5 2018

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *